F-16 Fighting Falcon

F-16 flyet vender i luften og synes at sætte kurs mod tilskuerne og dig, og et øjeblik fyldes du med den frygt, Fighting Falcons fjender må føle, når de møder det. Så retter det spidsen opad, og skruer med smidig lethed op og rundt, og frygt erstattes med ærefrygt. Det er den 8. september 2018, Belgien, og denne flyvning er blot en fremvisning af ét af Danmarks jagerfly.

F-16 flyet har en lang historie, fyldt med teknologisk fremgang og nyudvikling, krig, fredsbevaring og stærke internationale relationer. Det afspejles også i det danske forsvars første køb af F-16 Fighting Falcon i 1957. Sammen med Norge, Holland og Belgien købte de tilsammen 348 fly, 58 af dem til Danmark. Aftalen blev derved kendt som ”århundredets våbenhandel”. Siden de første Fighting Falcons kom til Danmark i 1980 har de været landets primære jagerfly på såvel nationale som internationale opgaver[2]. Internationalt er det blevet bygget, videreudviklet og brugt i krigs- og fredsbevaringsmissioner fra 1980erne til i dag. I alt er der solgt mere end 4500 fly i 26 lande verden over.

Når flyet er så ikonisk og populært, skyldes det en blanding af teknologisk overlegenhed og at det er billigere end andre kampfly.

 

Teknologisk overlegenhed

F16-flyet blev først udviklet og bygget i USA i 1970erne. Det skulle være mere manøvredygtigt, lettere og hurtigere end tidligere kampfly. Inspirationen kom fra ”the Lightweight Fighter Mafia”, en gruppe af blandt andet ingeniører og forskere i det amerikanske flyvevåben. De ønskede at skabe et fly, der var billigere, smidigere og lettere at operere end samtidens øvrige fly. Anført af blandt andre oberst John Boyd udvikledes flyets grundtræk i løbet at 1960erne, og det første fly blev produceret i 1976. Flyet viste sig at blive en kæmpe succes og var teknologisk revolutionerende.

F-16-flyets styrker og overlegenhed lå ikke i én ny opfindelse eller egenskab, men i en kombination af avancerede teknologier og designs, der aldrig før var samlet i ét fly. Blandt disse er et såkaldt fly-by-wire-system, et elektronisk system, der gør flyet mere stabilt og nemmere for piloten at styre; en sammensmeltning af vinge og krop på flyet, der giver ekstra kontrol og løft; én enkelt motor, der reducerer vægten af flyet samt meget mere (se evt. videre læsning).

Alt i alt gjorde en sammensmeltning af disse og mange flere synlige og usynlige teknologier flyet både billigere at producere, operere og holde.

Fighting Falcon var således mindre og simplere, og derved kunne det ændre fart og retning hurtigere end andre fly. Med sin lethed og fart kan det udføre 9-g manøvre og når to gange lydens hastighed. I 1980’erne blev det desuden udviklet fra blot at være et ”air-to-air” kampfly, det vil sige et fly, der kæmper mod andre luftfartøjer, til også at kunne bombe på landjorden. Siden dets prototyper i 1970erne og 80erne har det været igennem flere teknologiske evolutioner, og der findes mange forskellige versioner af flyet. For et overblik over disse se ”History Of The F-16 Fighting Falcon” i Code one-tidsskriftet. Det blev produceret af General Dynamics, der senere blev overtaget af Lockheed Martin.

Selvom flyet er blevet produceret siden 1974, fremstår det stadig som et moderne kampfly, fordi det hele tiden opdateres og forbedres. Flyet har da også været det danske forsvars foretrukne jagerfly siden 1980.

 

Flyet i Dansk kontekst

Siden Danmark valgte F-16 flyet, og det ankom til Danmark, har det været en hjørnesten i dansk forsvar. Det er med til at sikre vores suverænitet og vores hjælp i forskellige NATO-lande. I 2018 var fire F-16-fly således på mission i Baltikum for at stå for afvisningsberedskab, altså overvågning og kontrol af luftrum, for Estland, Letland og Litauen. Det er en opgave, det danske forsvar er kendt med, idet NATO-lande på skift varetager opgaven, da landene ikke selv har kapacitet til det, og det er en opgave, de også løser herhjemme. Danmark har lige nu 30 F-16 fly.

Således indgår flyet i en lang teknologisk og militærpolitisk historie. Det repræsenterer sikkerhed og stolthed for Danmark samt et tæt samarbejde med NATO.

 

Videre læsning

Vil du vide mere om teknologien i F-16 flyet og dennes historie, findes der flere artikler i tidsskriftet Code one. De er en del af Lockheed Martin, der producerer F-16 flyene mm..

” F-16 Designer Harry Hillaker” indeholder en kort introduktion til F-16 samt et interview med en af de første designere og visionær omkring F16:
http://www.codeonemagazine.com/article.html?item_id=37

 

“History Of The F-16 Fighting Falcon” er, som titlen antyder, en gennemgang af flyet historie, især teknologisk.
http://www.codeonemagazine.com/article.html?item_id=23

 

”NATO’s joint air mission” handler om flyet rolle i de baltiske lande, hvor NATO blandt andet yder militær hjælp.
https://www.codeonemagazine.com/f16_article.html?item_id=159

 

Wikipedias artikel om flyet giver et godt overblik over flyet historie mm., og har mange kilder, du kan følge og læse videre fra, hvis du er interesseret:
https://en.wikipedia.org/wiki/General_Dynamics_F-16_Fighting_Falcon#Development

Ydermere findes der på Forsvarsministeriets og på forsvarets egen hjemmeside også artikler om flyet og andre våben mm.